Lene Winther Logo

Udtalelser & søde ord fra klienterne

Her kan du høre det fra hestens egen mund, som man nu siger..

"Vi har følt os meget rummet og forstået i samtalerne.”

Vi ville faktisk ønske, at vi var startet samtalerne hos Lene noget før, da det hjælper, at få sat ord på ens tanker og følelser. Min mand og jeg startede hos Lene pga. mange år med barnløshed, fertilitetsbehandling og adoptionsproces, der har tæret på os selv og vores forhold. Lene er meget rolig og behagelig at snakke med og vi føler os helt trygge hos hende. Lene er god til at komme med brugbare og konstruktive råd til, hvordan man kan få det bedre og få løst nogle af de udfordringer, vi kæmper med. Flere af rådene er helt sikkert nogle, vi vil tage med os resten af livet. Vi har følt os meget rummet og forstået i samtalerne. Vi kan på det varmeste anbefale Lene til alle familier, par eller andre, der har brug for en rigtig venlig og kyndig par- og familieterapeut.
Signe & Peter
forældre til en 1-årig

"Det var lidt af en øjenåbner til vores samtaler.”

Det var lidt af en øjenåbner til vores samtaler. Vi kom ind til Lene på lidt bar bund - fordi vi har en pige med et temperament, vi havde svært ved at styre. Også fordi vi havde svært ved mange andre ting i forældrerollen (og vel egentlig i parforholdet). Vi fandt ud af, hvad der kan være medvirkende til vores problemer, og at vi skulle vende blikket indad. I dag har vi stadig en temperamentsfuld lille pige, men vi har fået nogle bedre værktøjer til at håndtere det og en bedre forståelse for, hvorfor konflikterne sker - både med hensyn til børnene, men også i parforholdet. Det handler i store træk om vores egen opvækst. Den havde vi ikke lige set komme, men det var vigtigt for at Matilde og jeg kan komme videre med vores egne udfordringer også. Så mange tak for det 🙂
Matilde 34 år & Mads 39 år
forældre til børn på 3 og 5 år

"Lene formår at skabe et rum af ro og tryghed, hvor der er plads til at fortælle om det der fylder”

Jeg er i høj grad blevet bevidst om min grænsesætning i forhold til min mor og jeg føler mig mere landet i min egen rolle som mor. Jeg føler mig meget set, hørt og rummet. Lene formår at skabe et rum af ro og tryghed, hvor der er plads til at fortælle om det der fylder. Jeg havde brug for hjælp til at finde mig selv som menneske og mor. Jeg glæder mig og nyder altid terapien ved Lene, det giver meget mening for mig
Anna
gift, mor til 2 + et bonusbarn

"Relationen er åben og ærlig, professionel og kompetent”

Lene er meget favnende og tillidsvækkende. Hun er god til at bevare fokus i samtalen, som ellers nemt kan komme på afveje. Relationen er åben og ærlig, professionel og kompetent. De største anbefalinger skal lyde herfra. Jeg er meget glad for at have mødt Lene.
Maj
gift, mor til et barn

Det her kan jeg hjælpe dig med

Familieterapi er en mulighed for at alle i din familie, børn som voksne, får kigget på jeres konkrete og aktuelle samspil.

Parterapi er for dig og din partner, og relationen imellem jer. Sammen får I, med min hjælp, kigget på jeres konkrete og aktuelle samspil. 

Individuel terapi er for dig der har behov for én at dele alle dine tanker og bekymringer med. 

’Familie tjek-ind’ er din families ’her og nu status’ over hver enkelt familiemedlems trivsel i familielivet.

 

’Par tjek-ind’ er dit parforholds ’her og nu status’ over din og din partners trivsel i parlivet.

 

Afklaringssamtalen er til dig, der overvejer et forløb med mig for at få hjælp til at løse dine udfordringer og lykkes med dine drømme og ønsker.