Lene Winther Logo

Familieterapi

Et forløb med familieterapi vil give jer mulighed for at opnå ro og balance, familieglæde og den
gode stemning – hvor I alle oplever jer set, forstået og anerkendt.

Tænker du også nogle gange på hvad der skete med drømmen om familien, du og I havde, da I startede jeres familieliv?
Kan du huske den følelse? Den gode stemning og entusiasme?
Glæden over skulle dele hjem og sammen få et hverdagsliv med jeres børn? Måske er det ikke helt sådan du har det lige nu?

Hverdagene hjemme hos jer er måske så fyldt med dårlig stemning og kontakt, at det ender i afmagt og bliver til råberi ad jeres børn 
og hinanden?

Konflikter og lange diskussioner der fylder luften mellem jer. 
Og som du hver gang fortryder.

Udfordringerne hjemme hos jer kan handle om mange emner;

  • Søskendekonflikter
  • Magtkampe
  • Skærmforbrug
  • Uenigheder
  • Hvordan I møder jeres barn eller børn
  • Konflikter mellem jer forældre
  • Udfordringer med din svigerfamilie
  • Skilsmisse

Du ønsker mere kontakt – men ved ikke hvordan. 

Følelsen af at det I gør, ikke er godt nok
– og I ikke helt ved, hvad godt nok er.

Mit udgangspunkt er, at alle i din familie gør det så godt de kan, og at I alle ønsker at have værdi i hinandens liv.

Er du bekymret for dit barn?

Måske er du bekymret for dit barn som har store følelser og oplever vanskeligheder.

Du oplever måske usikkerhed og uenighed i, hvordan I som forældre skal forholde jer.

Dit barn udviser adfærd som tegn på mistrivsel fx.:

  • Uro
  • Ondt i maven
  • Spisevægring
  • Sengevædning
  • Overspisning
  • Indesluttethed
  • Raserianfald
  • Ikke at ville ud ad døren til institution eller skole

Det gør ondt på dig. Og det er så svært at være i.

Uanset hvad, så er der bare brug for at der sker noget nu. Ellers… Ja, ellers hvad?

Du tænker måske at det ikke fører til noget.
I har måske søgt hjælp før og har ikke oplevet jer mødt og hjulpet.
Måske er I ikke enige i, hvad der skal til, for at I får det bedre.
Det kan også være at du tænker, at hvis I som familie opsøger hjælp til at være forældre og familie, så har du fejlet som mor eller far.
Eller du tænker at det er for svært at starte op i familieterapi.

Måske er din løsning, at I fx tager tager en tur i forlystelsespark, sommerhus eller noget andet, og så bliver det hele godt igen.
Eller gør det?
Hvad så når du igen bliver ramt af uvisheden om, hvilket håndtag du skal skrue på i din familie – eller hvordan du kommer videre med de drømme og ønsker du har for din familie.

Selv om I sætter tid af til samvær med hinanden i familien,
som ture til stranden og skoven, fredagshygge i sofaen med slik og tegnefilm, ski- og solferier, hvor der egentlig burde være tid til den gode snak

– udløser de gode aktiviteter sjældent, at I reelt kommer til at tale med hinanden.

Altså om, hvordan I trives i familien, hvad du er ked af, hvad du er glad for, og hvad du savner.

Læn dig op ad en familieterapeut

Ro på – godt du er lige her. Lige nu.

Sænk skuldrene, træk vejret og pust ud.

Jeg er her for at hjælpe dig og jer.

Én at læne dig op ad, en at læne jer op ad, så du og I slipper for at være alene om
det hele.
En du kan få hjælp til at vende alle tankerne og bekymringerne med.
En der hjælper dig og jer med den gode samtale om det, der fylder.
En der ser, hører og rummer dig og jer.
En som har kompetencerne til at hjælpe jer professionelt og ved, hvad der skal til, for at I sammen får det bedre.

Du er landet det rigtige sted, hvis du gerne vil mødes i et rum med ro og tryghed, hvor der er plads til det, der fylder.
Hvor I sammen opnår bedre kommunikation og bedre kontakt.

Og hvor I undgår flere skænderier og diskussioner, der går i hårdknude og der bliver til langvarige konflikter.

Hvem passer familieterapi til?

Før jeg fortæller dig om et familieterapi forløb, så lad os lige tale om, hvem det her passer til:

  • Du er mor eller far i en familie – og udadtil ser det ud til at det går meget godt med dig og din familie. Men indeni føles det ikke helt så fint, for du er ofte mere frustreret end tilfreds. Og du savner nogen at spille bold op ad med dine tanker og følelser, som virkelig kan hjælpe jer med at komme videre.

  • Du er i tvivl om, hvem du er som forælder, og hvad du ønsker at give videre til dine børn, fordi der er så meget, du skal tage dig af, så mange behov og ting, du også burde gøre. Hvis du nu bare havde tid nok, vidste hvad du skulle gøre – så ville det være meget lettere, ikke?

  • Du har ikke tid til at læse bøger, artikler og investere i flere onlinekurser. Du er er nået dertil, hvor I har brug for støtte og hjælp i et forløb, hvor lige netop jer som familie bliver mødt i jeres udfordringer og drømme. Så I får det lettere og bedre – og ikke skal regne det hele ud selv.

  • Du føler dig måske også overvældet og stresset, og du vil egentlig bare gerne have et godt familieliv, som du engang drømte om, da I lige havde mødt hinanden. Et liv med god kontakt og nærhed, et familieliv, du stortrives i, og som giver dig overskud og energi til noget af alt det andet, der også betyder noget for dig i livet.

  • Du savner en kompetent familieterapeut, der kan hjælpe dig og din familie med at bane vejen fremad, så du oplever at I får familieglæde, ro, balance og den gode stemning igen.

Find nye måde at kommunikere på med familieterapi

Der findes faktisk en anden måde at være familie på.
En anden måde, hvor I som familie formår at
kommunikere, skabe kontakt og bringe det bedste frem i hinanden.

Helt konkret, hjælper jeg jer til:

  • At hver enkelt af jer får sig udtrykt og oplever sig lyttet til.

  • At I trygt kan dele jeres følelsesmæssige oplevelser med hinanden.

  • I får redskaber til og nye erfaringer her og nu i terapien med at kunne sige eller gøre noget andet, eller sige noget på en anden måde, end du eller I plejer.

  • I oplever og erfarer, hvilken forskel det gør at sige eller gøre noget på en anden måde, og hvordan det giver nye reaktioner fra de andre.

Du vil opleve det udvikler dig og din familie.

Mit fokus vil altid primært være på jeres familiedynamik, jeres indbyrdes relation og kommunikation, end på egenskaber hos den enkelte af jer.

Jeg ved, hvor vigtig stemningen i familien er for trivslen for både børn og voksne.

Hvorfor deltager børn i familieterapi?

Børn venter på at nogen fortæller dem: ”Jeg ser dig”.

Hvad kan man sige til børnene? Hvad kan de tåle at høre? spørger du måske.

Børn kan tåle at høre det meste.
Det, der er svært for børn, er det, de ikke ved. Det har de ondt af.
Vi skal bryde tavsheden og møde og se børnene i det svære, der sker omkring dem.

Alle i familien bliver påvirkede når nogen ikke har det godt.
Og det kan være svært at snakke om.

Det er det jeg hjælper jer med.

Hvordan foregår familieterapi med børn:

  • Børnene kan frit vælge om de bare lytter til samtalen eller selv vil være en del af snakken.

  • Børnene bliver ikke presset til at sige noget som helst.

  • Børnene er altid velkomne til at sige, hvad de mener.

Der er en legekrog i hjørnet af lokalet. Her tegner, maler eller leger barnet.
Alle børn, som kan sidde selv, har en stol sammen med resten af familien.
Dit barn går til og fra legekrogen, som det selv synes.

Mit fokus er på jeres relation.
Jeg hjælper jer til at snakke bedre med hinanden.

Vi har alle brug for vores nære fællesskab for at udvikle os – børns identitet og selvfølelse udvikles særligt sammen med dig som mor eller far.

Hvad er familieterapi?

Familieterapi er for dig og din familie.
En mulighed for, at I alle i familien, børn som voksne, snakker om jeres samspil med hinanden.

Altså snakker med hinanden om hvordan I har det. Her og nu.

Som børn og forældre har vi alle mere eller mindre bevidste tanker om, hvordan familien trives, og hvordan vi selv og andre medvirker til det, som sker.

Familieterapien udvider og udvikler jeres måde at snakke sammen på, sådan at hver enkelt i din familie fortæller, deler og oplever sig lyttet til.

Det kan være en stor oplevelse at få øje på og afklare misforståelser.
At du oplever dig mødt eller møder dit barn eller ægtefælle på en ny måde.

Når du udveksler tanker og følelser sammen med dem du holder allermest af, kan I sammen skabe udvikling. 

Familieterapien kan være i mit lokale i klinikken i centrum af Odense.
Jeg tilbyder også at komme hjem til jer, til den første samtale i familien, så jeg møder jer alle i kendte og trygge omgivelser.

En familieterapi varer ca. 90 minutter.

Du ved nok. Du er nok. Og det vil jeg gerne vise dig i fællesskab med din familie.

Lene Winther

Par- & familiterapeut

Jeg hedder Lene Winther. Jeg er Par- og Familieterapeut for dig og din familie, der gerne vil finde glæden, roen og balancen og den gode stemning igen. Uanset jeres familieform.